Spænd selen og mærk farten fra passagersædet, mens en professionel racerkører tager banen rundt i fuld fart. Fem omgange med brutale bremsepunkter, acceleration og ren adrenalin i en ægte racerbil.
895 kr.
Spænd selen. Nu skal du opleve, hvordan en racerbane føles, når en professionel kører tager den rundt i fuld fart – i en ægte racerbil fra toppen af dansk motorsport.
På din highspeed-tur sidder du med som passager i en SuperGT-racer på Padborg Park. Du får fem omgange på banen – en ud- og indkørselsomgang plus tre flyvende omgange i fuld fart, hvor
du mærker de brutale bremsepunkter, accelerationen ud af svingene og præcis hvordan en rigtig racerkører finder den hurtigste vej rundt på banen. Det er så tæt på ægte motorsport, man kan
komme – uden selv at have et rat i hænderne.
Og bilen er ikke til at tage fejl af. En SuperGT-bil er en rigtig racerbil, som den bruges i topklassen i dansk motorsport: en let racer på blot 750 kg med glasfiberkarrosseri, baghjulstræk,
sekventiel gearkasse og en 2-liters motor på omkring 220-230 hk. Kombinationen af lav vægt og rå kraft gør accelerationen og bremsekræfterne noget helt for sig – det mærker du i hele kroppen
fra første sving.
En highspeed-tur er den perfekte gave eller den vildeste måde at få en forsmag på racerlivet, hvis du overvejer selv at komme bag rattet en dag.
Highspeed-turene køres på udvalgte datoer, hvor vi i forvejen er på banen med vores Racerkører for en dag-events. Du booker en tur på en af disse dage.
Ved booking vælger du et tidsrum. Mød op i god tid – gerne 15 minutter før – så vi kan nå en kort briefing, få dig i sikkerhedsudstyret og på plads i bilen.
Selve turen er fem omgange – en ud- og indkørselsomgang og tre flyvende omgange i fuld fart. Med briefing og klargøring skal du regne med at afsætte ca. 30-45 minutter fra ankomst til du er tilbage på benene igen.